ERIK CHAMBERT. Sekretær, art deco, 1930'erne.

Fineret i forskellige træsorter. Rådhus med tre skuffer. Ben med neoklassisk indretning. Top med udtrækkelig skriveskive. Kabinetinteriør med i alt otte udtræksskuffer, i den midterste niche med to grønmalede søjler. I hver dør to hylder. Nøgler er tilgængelige. Højde 110 cm. Bredde 84 cm. Dybde 48 cm.

Erik Chambert (1902—1988) var en central figur i svensk møbel- og interiørarkitektur i det 20. århundrede. Uddannet ved Högre Konstskolan i Stockholm, hvor han tog eksamen i 1925, kombinerede han solid håndværkskendskab med en konsekvent bevidsthed om form. Allerede i 1922 blev han tildelt en sølvmedalje for sin læreplads som tømrer, en baggrund, der kom til at præge hele hans professionelle karriere.

Som kunstnerisk leder af familievirksomheden AB Chamberts møbelfabrik i Norrköping udviklede han et personligt designsprog, der ofte beskrives som menneskelig funktionalisme. Hans gennembrud kom på Stockholmsudstillingen i 1930, hvor han præsenterede et funktionalistisk interiør, der var kendt for sin balance mellem enkelhed og elegance. Hans møbler fra denne periode er kendetegnet ved klare proportioner, omhyggelig materialebehandling og en stræben efter lethed og rumlig harmoni.

Internationale ekskursioner i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne bragte ham i kontakt med Bauhaus og europæisk modernisme. Indtrykkene blev oversat til et strammere og mere reduceret design, hvor konstruktionen er klar og indretningen fastholdt. Samtidig forblev hans møbler taktile og menneskeligt tilpassede, idet han var særlig opmærksom på komfort og hverdagsbrug.

Chambert arbejdede ofte med specialordrer og producerede mange møbler i begrænsede udgaver. Et tilbagevendende træk er integrationen af kunstneriske elementer i møblerne, især gennem avancerede intarsia-installationer, hvor figurative eller symbolske motiver blev udført i forskellige træsorter, undertiden suppleret med perlemor eller metal. Skabet Livets bølgeskål fra 1945, der nu er bevaret på Nationalmuseum, er et vigtigt eksempel på, hvordan han kombinerede møbelarkitektur og billedkunst i et sammenhængende værk.

Som indretningsarkitekt designede han både private og offentlige miljøer, hvor møbler, tekstiler og farveskemaer dannede en helhed. Han designede også sine egne tekstildesigns og samarbejdede med svenske tekstilproducenter. For Chambert var møbler aldrig et isoleret objekt, men en del af en rumlig og æstetisk kontekst.