GÖSTA WERNER. "1930 New York". Signeret og dateret 66-81. Oliemaleri på lærred.

Maleriet er en del af tv-programmet Antikjakten på TV8 afsnit 3.
Gösta Werner hadede at blive kaldt marinemaler. Fordi han ikke var marinemaler. Han så sig selv mere som en maler, der hentede sin inspiration fra havet og fra sømændenes virkelighed om bord på en båd og deres indtryk fra havnene rundt om i verden. Han var selv både søkaptajn og meteorolog, og lige siden en dag i begyndelsen af 60'erne, hvor han genfandt sine gamle dagbøger, kom inspirationen fra tidligere rejser tydeligt til udtryk i hans malerier.

Det er et folkloristisk og spontant maleri med meget humor og malerierne rummer ofte de typiske ikoner for sømandslivet som både, sejl, flag, bøjer, havets og himlens skift i forskelligt vejr samt tatoveringer. Gösta Werner havde dog ikke sine egne tatoveringer, men havde efter en formaning fra en søkaptajn valgt ikke at få en tatovering. I stedet valgte han at male dem på lærred eller på papir som små akvareller, som han så kunne kombinere til forskellige collager.
Men Gösta Werner var også meget tidligt ude at bruge tekster, kalligrafiske tegn og stiliserede bogstaver i sine malerier. Nogle gange er der sætninger fra hans egne dagbogsoptegnelser, nogle gange navne på forskellige skibe, kendte og ukendte.
I et interview fra 1989 siger Gösta Werner - ”Jeg synes, bogstaverne er smukke, og at de er nødvendige i mine kompositioner. Da jeg første gang gik til søs, så jeg alle slags figurer, både vestlige og orientalske, på kasser og baller ombord og i havn. Jeg anede normalt ikke, hvad ord og tegn betød – de var fyldt med mystik. Og sådan er det stadig”.

Mange af Gösta Werners malerier er også malet direkte på lærred. De gamle lærreder hviler på spændende hemmeligheder efter at have været igennem ukendte eventyr som f.eks. hårde storme eller måske varm og behagelig sejlads i den brændende sol. Gösta Werner fandt ofte de gamle lærreder på sine rejser, blandt andet blev de smidt i havnene i blandt andet Rotterdam og New York.
At lade lærredet træde frem gennem maleriet giver endnu en spændende og interessant effekt. Lærredets struktur bliver en del af det samlede kunstværk. Værket skal heller ikke låses fast i en ramme men hænge frit, som rigtige sejl gør.

I slutningen af 1950'erne boede Gösta Werner en tid i Rom. Han havde et atelier i et atelierhus på Piazza del Biscione, hvor mange forskellige kunstnere fra forskellige dele af verden arbejdede. Han hang blandt andet ud med de amerikanske kunstnere Larry River og Cy Twombly, som også havde atelierer i huset. Auktionens maleri formidler den samme følelse som disse kunstneres værker fra samme periode, og man kan fantasere om, hvordan deres samtaler om kunst blev ført i deres forskellige atelierer.

111 x 126 cm.