10. SIGRID HJERTÉN. Klosterportal, Palermo.

Olie på lærred, 92 x 73 cm, inkl. ramme 107 x 87,5 cm. Signeret Hjertén.
A tergo markeret 162.

HERKOMST
Privat samling, Sverige
Nordéns aukter, nr 27, 20. november 1997, kat nr. Han er 86.

Et hav af lys og farve danser over lærredet i „Klosterportalen, Palermo“. Gennem Sigrid Hjerténs livlige penselstrøg og udtryksfulde farvepalet åbner en drømmeagtig passage ind i et solvarmet kloster op. De røde og hvide søjler indrammer kompositionen og retter beskuerens blik mod en gårdhave, hvor arkader og lofter skifter i gyldne gule og himmelblå toner. Lys strømmer gennem scenen, bryder mod sten og løv og forvandler arkitekturen til et levende spil af skygger og refleksioner.
De frodige planter, malet i en hvirvlende bevægelse af grønne og blå nuancer, står i kontrast til det solide, arkitektoniske og forstærker følelsen af et sted, der balancerer mellem orden og spontanitet. En blomsterkrans af varme lyserøde og gule toner belyser forgrunden som en visuel eksplosion af livet. Hjerténs karakteristiske penselstrøg giver maleriet en energi, der synes at vibrere på grænsen mellem det figurative og det abstrakte. Palermo, med sit syditalienske lys og sin historie om møder mellem forskellige kulturer, bliver her en scene, hvor arkitektur og natur flettes sammen i et næsten musikalsk flow.

Sigrid Hjerténs ophold på Sicilien i efteråret og vinteren 1934-1935 var en inspirationstid, men også af skrøbelig skrøbelighed. Sammen med sin mand Isaac Grünewald og sønnen Iván rejste hun rundt i Italien og ankom til sidst til Sicilien, hvor hun fik selskab af sin ven Britta von Horn. Efter mange års turbulens, både i det personlige og kunstneriske liv, blev Sicilien et fristed, hvor hun fandt sin kreative glæde. Sammen foretog de to veninder udflugter, og Hjertén malede mere og mere hektisk, og malerierne blev udført med penselstrøg, der kan sammenlignes med en slags malingsskema over lærredet.

På øen blev Hjertén forført af det sydlige lys og intense farver, der synes at have opløst konturerne af hendes maleri og givet hendes palet en endnu varmere og mere glødende tone. Den arabisk-normanniske arkitektur i Palermo med sine rige ornamenter og dybe buer blev en perfekt fond for hendes eksperimenter med farve og form. Hendes penselstrøg blev mere gennemgribende og udtryksfulde, næsten feberagtige, som om hun ville fange Siciliens rytme og atmosfære på lærred, før den forsvandt.

Men mens Sicilien tilbød et kreativt åndedrætsrum, kæmpede Hjertén med en indre uro. Hendes mentale helbred var allerede begyndt at vakle, og inden for få år ville hendes sygdom formørke hendes liv i stigende grad. Alligevel er malerierne fra denne periode, såsom „Klosterportalen, Palermo“, fyldt med lys, varme og livlighed - som et sidste udbrud af kreativitet, før mørket tog over. Her finder vi et maleri, hvor farven styrer oplevelsen, hvor solen næsten mærkes på huden, og hvor man, hvis man lytter nøje, kan fornemme mumlen fra en fjern klosterhave — et øjeblik af stilhed fanget i Hjerténs sarte vibrerende penselstrøg.