377. ANDREAS VON BEHN. Portræt af hofmarskalk Frilord Axel Leijonskjold (1640-1712) taljebillede, i sort allonge paryk, gul frakke og rød kappe.

Malet oval, olie på kobber, 21 x 17 cm. Indskrift på bagsiden Behn fecit.

HERKOMST
Kommerserådet Friherr Hugo Rehbinders samling, Aktiebolaget H Bukowskis Konsthandel, Stockholm, auktion nr. 197, 28. april 1913, katalog nr. 5, solgt for 590: -, købt af Fru Strokirk.
Arkitekt Evert Strokirk, Stockholm, udstillet i 1915.
Læge og kirurg Einar G S Perman (1893-1976), som var en stor kunstkender med blandt andet en samling flamske tegninger, og hans samling blev udstillet på Nationalmuseum og en højt profileret udstilling i Holland. Udviklingen af det flamske landskab i tegnekunsten blev senere hans store samlerinteresse. Han var også interesseret i Nationalmuseums aktiviteter og var aktiv i bestyrelsen for Nationalmusei Venner.

UDSTILLET
Föreningen De Gamlas dag, udstilling af ældre svenske portræt-miniaturer i aktieselskabet H Bukowskis konsthandelslokal, Arsenalsgatan 2, Stockholm, 1915; Andreas von Behn, katalognummer 27

LITTERATUR
Redaktør Merit Maine, Görel Cavalli-Björkman et al.; Hedvig Eleonora - Dronningen af den svenske barok, skrifter fra Kungl. Husgerådskammaren 15, Kungl. Husgerådskammaren og Votum Förlag, 2015. Portrættet af Løveskjoldet Axel malet af Andreas von Behn, SPA 1925:899, er afbildet på side 33. På side 184 har Görel Cavalli-Björkman skrevet om kunstneren Andreas von Behn.

ARKIVER
Statens portrætarkiv SPA 1925:899

Ved enkedronningens hof kom flere familier til at tjene i generationer, fx familien Leijonskjold.
Miniatyrmaleren Andreas von Behn var hjemmehørende i Norge og var elev af David Klöcker Ehrenstrahl. I 1677 blev han optaget som statssekretær for dronning Hedvig Eleonora. Ifølge enkedronningens retsregnskaber nød von Behn en løn på 700 dlr smt samt foder til to heste. Den 22. juli 1693 blev Andreas von Behn udnævnt til hofminiatyrmaler, men måtte træde tilbage til fordel for Elias Brenner, der havde et ældre krav på stillingen. Den enkedronning kompenserede ham med en årlig pension på 400 dlr smt, og da han for individuelle anliggender fik tilladelse til at rejse til udlandet i 1710, gav hun ham 400 dlr smt i rejsegodtgørelse. Det er antaget, at han blev adlet i 1690, og han tjente løn ved Hedvig Eleonoras hoffstat indtil sin død i 1713. Derefter var han i Wien. Andreas von Behn var gift med Anna Elisabet Huswädell af Flensborg og havde med sine tre børn. Det godskøde, der blev udfærdiget på tidspunktet for hans hustrus død i 1694, viser, at parret erhvervede en ejendom på Ladugårdslandet, en husaftale, der ville efterlade von Behn i gæld resten af hans liv.
Andreas von Behn var af saksisk afstamning og af dværgisme, og Hedvig Eleonoras beretninger viser, at han havde mange funktioner ved det svenske hof. Han var kammerpige, barber og miniatyrmaler, og han blev også ansat som tegningslærer for den unge kronprins, Charles (XII).