787. BERTEL THORVALDSEN (1770-1844). Backantinna og satyr.

Carrara marmor, 48 x 77 cm, monteret i en marmoreret træramme, 70 x 98 cm. Signeret THORVALDSEN. F.

Sammenlign „Bacchantinde og en satyr“ marmorrelieffinventar nummer A354, 46,5 x 78,3 cm, henholdsvis gipsreliefinventar nummer A355, 47 x 78,8 cm, i Thorvaldsens Museum, København

HERKOMST
Billedhugger Bertel Thorvaldsens sterbhus
Auktion Thorvaldsens Museum, København, 1. oktober 1849, nr 10, „En Bacchantinde opdrætter en drueklasse, hvorefter en lille satyr griber“. Købt for 500 Riksbank Daler af frilord Carl Fredrik Axel Bror von Blixen-Finecke (1822-1873), Dallund Slot, Fyen, Danmark
Af arveretjægermester frilord Fredrik von Blixen-Finecke (1847-1919), Näsbyholm Slot, Gärdslöv sogn, Malmöhus amt.
Ved køb rektor Nils Buhre (1878-1948), Skurup, Skurup sogn, Malmöhus län.
Ved køb 25. oktober 1935, grundejer Johan Lachmann (1888-1939), Charlottenlund Slot, Snårestad sogn, Malmöhus län.
derefter ved arv til den nuværende ejer.

LITTERATUR
Just Mathias Thiele: Om den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Ud over en historisk arrangeret Fortagnelse paa de Arbeiders udførte han, København 1849, side 53, motivet „En Bacchantinde med en liten Faun“ nedtegnet i 1833.
Fædrelandet, nr. 188, 15. august 1849, artikel om, at der skal afholdes auktion på Thorvaldsens Museum, hvor relieffet nævnes.
Fædrelandet, nr. 234, 8. oktober 1849, optegnelse over resultatet af auktionen den 1. oktober på Thorvaldsens Museum, hvor relieffet og køberen er nævnt.
Berlingske politieke og Avertissments-Tidende, nr. 239, 9. oktober 1839, referat vedrørende resultatet af auktionen den 1. oktober på Thorvaldsens Museum, hvor relieffet og køberen er nævnt.
Svenske slotte og herresæder ved begyndelsen af 1900-tallet, Skåne, Stockholm 1920-1922, side 83, afbildet i den ydre salon på Näsbyholm; side 85, nævnt.

Siden første halvdel af 1800-tallet har Bertel Thorvaldsen (1770-1844) været betragtet som en af sin tids vigtigste og mest indflydelsesrige billedhuggere. Thorvaldsen blev født i 1770 i København og blev allerede som elleve år gammel optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademie. Hans talent gav ham den fine guldmedalje fra Royal Academy of Fine Arts og dets rejsestipendium, der tog ham til Rom i 1797. Den dag Thorvaldsen ankom dertil, til datidens absolutte kulturelle centrum for klassisk kunst og dens dannelse, kaldte han sin åndelige fødselsdag. I den evige by kom Thorvaldsen for at bo og arbejde det meste af sit liv, indtil 1838.

Thorvaldsen arbejdede som billedhugger inden for neoklassicismen og havde et stort atelier i byen. I stilen, der er baseret på harmoni, balance og ophøjede menneskelige idealer, ikke sjældent spejlet i antikkens mytologi, skabte han en række mesterværker; statuer, relieffer, portrætter og monumenter. I Rom kaldte han sig Alberto, hvorfor initialerne AT (Alberto Thorvaldsen) vises på nogle af hans skulpturer. Dette navn blev almindeligt kendt, og med tiden modtog han kommissioner fra kongelige kommissioner og fyrstehuse i Europa. Thorvaldsen var hovedkonkurrent til Antonio Canovas (1757-1822) ære og derefter, efter den venetianske mesters død, som den vigtigste billedhugger i Europa, mentor for en lang række unge meget talentfulde kunstnere. Thorvaldsen og Canova forvandlede selve ideen om skulptur og dens teknikker til at skabe kunstværker, der inspirerede deres samtidige og generationer af deres tilhængere.

Thorvaldsens yndefulde værk „Backantinna och satyr“ med sine fængslende mytologiske fortællinger er hverken før eller siden ophørt med at imponere og forføre. De tilføjer standhaftighed og den tidløse skønhed i klassisk kunst til en omgivende arkitektur. Den nuværende, mesterligt skabte marmorrelief, skildrer en backantinna og en satyr, der legende bliver fodret med druer. Bagantennen er en del af den sjove cirkel omkring Bacchus, vinguden i græsk mytologi. Thorvaldsen Museum indeholder to næsten identiske versioner af auktionsrelieffet; en i gips og en i marmor, som er et vedhæng til relieffet „Pan og en satyr“, inventarnummer A352, i Thorvaldsen Museum.

Den nuværende version, som Stockholms Auktionsverk har æren af at formidle, blev købt på Thorvaldsens gods i forbindelse med auktionen, der blev afholdt den 1. oktober 1849 på Thorvaldsens Museum i København. I listen over solgte genstande er relieffet opført som nummer 10, „En Bacchantinde høver en Drueklase, hvorefter en lille Satyr griber“, som blev købt af frilord Carl Fredrik Axel Bror von Blixen-Finecke (1822-1873). I avisen Fædrelandet, 8. oktober 1849, blev følgende referat af auktionen givet:

“ Auktionen i Thorvaldsens Museum af nogle af hans værker og relikvier, som ifølge museets bestyrelses formål er blevet udskudt, er begyndt i morges. Af de færdige marmorværker blev de fleste af dem solgt, især reliefferne til gode priser. Statuen „Mercur, der dræber Argus“, blev købt af den spanske minister, hr. de Cuëto, for 2000 Rbd., og „Amor, der støttede på buen med udsigt mod himlen“, solgt for 1250 Rbd. Køberen menes at være Etatsraad Suhr, til hvem også basreliefen, „Gratianerne, lytter til Amors sang“, er købt for 1600 Rbd. Af de andre relieffer i Marmor blev „Natten“ købt af Capt. Brygger Jacobsen for 580 Rbd., „Amor der skriver Jupiter Love“ og „Pan der lærer en satyr at spille fløite“, af Hr. de Cuëto; „Amor kærtegende Hund“ og „Amor et Net til at fange Psyche“ af Kmherr Scavenius; „En Bachantinde, der opdrætter en Drueclasse“ af baron Blixen-Finecke; „En ung pige fletter en blomsterkrans“ af Consul Hage; „Amor kærtegner en svane“ af Dr. Poulsen til England og „3 svævende engle“ af Sir H. Wynn; i modsætning hertil solgte „Ganymed, der giver ørnen drikke“, (Statue) 2 Relieffer og „en Camin with Amorines and Caryatids“ i Relief ikke, fordi den fastsatte Pris ikke kunne opnås. Af de ufærdige værker blev flere købt for museets egen regning af samme grund. Mange af Gibb-støbningerne gik til Paris, hvorfra en agent sendes her i anledning af auktionen. Vi går ud fra, at man om morgenen kun er kommet til ende med Thorvaldsens egne værker i Gibs.“

Værket er skabt med en genial kunstnerisk præcision. Teksturerne er næsten genkendelige og den bløde bevægelse er så præcist gengivet i det hårde materiale. Et meget repræsentativt værk i Thorvaldsens værker. I Rom hædres Thorvaldsen i dag gennem Piazza Thorvaldsen, på den nordlige kant af Villa Borghese, og i hans hjemland, da han vendte tilbage til Danmark som en helt, blev Thorvaldsen Museum, Danmarks ældste museum, rejst.