200. AXEL EINAR HJORTH. Barskab, eget firma, fremstillet af Nordiska Kompaniet omkring 1940, Swedish Modern.

Finér i brændende myrte med benstativ og kontrasterende bånd i lys jacaranda. Døre med intarsia-indretning i form af blomsterurner og festoner, benstativet med marker og stiliserede blomster, foldeklap med bølget linjeindretning. Overdel med hylde- og skuffeindvendigt fineret i aske bag dørpar, nederste del med belyst spejl og kobberbeklædt stang indvendigt bag foldeklap. Mærket AE HJORTH. Højde 165, 98 x 41 cm

HISTORIE
Få svenske møbelarkitekter har et så godt internationalt ry eller er så stærkt forbundet med en æra som Axel Einar Hjorth. Som chefarkitekt for Nordiska Kompaniet mellem 1927 og 1938 var Hjorth en af mellemkrigstidens mest indflydelsesrige møbeldesignere. For NK's møbelafdeling designede han alt fra enkle møbler til serieproduktion til luksuriøst smigrende luksusmøbler til Bourgogne-kunder eller verdensudstillinger. Måske er det netop denne bredde, der gør Hjorth til en så uforlignelig og imponerende designer. I storslåede værker som „Louis“ -kabinettet til verdensudstillingen i Barcelona i 1929 perfektionerede han det tyvende århundredes luksuriøse klassicisme for at tilpasse og rationalisere sit designsprog efter funktionalismens gennembrud i 1930 og dermed med succes manøvrere ændringerne til de mere stramme og funktionsorienterede idealer i den nye tidsalder. For mange i dag er Hjorth måske bedst kendt for sine stilfulde rustikke fyrretræsmøbler, der engang blev udviklet til at indrette svenske sportshytter — og som i dag med glæde pryder berømthedshuse på den anden side af Atlanterhavet.

Hjorth håndterede behændigt overgangen fra svensk nåde til funktionalisme, og efterhånden som 1930'erne skred frem, opstod en ny stil, der er blevet kendt som svensk moderne. I modsætning til den afskårne, udekorerede funktionalisme genoptog denne blødere form for modernisme traditionelle træk og materialer og var mere acceptabel over for dekorative elementer, men uden at ofre hverken kvalitet eller innovativt designsprog. Selv denne nye stil mestrede den alsidige Hjort. Hans storslåede kabinet „Paris“, der blev solgt i 2014 på Stockholms Auktionsverk, repræsenterede en milepæl i stilens succesfulde internationale lancering, da det blev vist på verdensudstillingen i Paris 1937. Samtidig markerede kabinettet arkitektens store finale som NK's chefarkitekt.

I 1938 forlod Hjorth sin stilling på NK's møbelafdeling og etablerede butik på Kungsgatan 30. Butikken blev kortvarig, men fra samme adresse drev Hjorth i en årrække sit eget arkitektkontor, hvorfra han fortsatte med at forsyne stort set den samme kreds af velordnede kunder med flotte møbler. Hans kontakter med Nordiska Kompaniet fortsatte også, da han mellem årene 1939-1943 brugte værkstederne i stormagasinet i Nyköping til fremstilling. Auktionens barskab er blevet bragt ind i løbet af denne tid, og hvis du ser nøje på brændemærket på bagsiden, kan du se skruehuller, hvor NK-skiven engang sad. Sandsynligvis blev dette fjernet, og i stedet stemplet med AH Hjorth, for at understrege, at kabinettet blev oprettet under eget firma. På mange måder fortsætter dette skab, hvor han slap med „Paris“; for endnu en gang, som mange gange før, har Nordiska Kompaniet produceret et møbel af mesterligt håndværk, hvis fremragende designsprog er signeret Axel Einar Hjorth.

LITTERATUR

Skabet er dokumenteret ved, at den originale tegning er bevaret i Sörmlands Museums samlinger. For fotografering på tegningen, se „SLM D2022-0555 - Barskab, tegning af Axel Einar Hjorth“ tilgængelig online via https://sokisamlingar.sormlandsmuseum.se/

For Hjorths egen virksomhed og butik, se Björk, Christian, Ekström, Thomas & Ericson, Eric, Axel Einar Hjorth: møbelarkitekt, Signum, Stockholm, 2009, s. 134-137.

Se også Kristoffersson, Sara, NK's møbler: håndværket, designet, værkstederne og stormagasinet, Sörmlands museum, Nyköping, 2023, s. 24.