(MÜLLERN, GUSTAF HENRIK VON):, Annotata ad Manifestum Caroli XII. Suecorum Regis, sub dat. Benderae a. 28. januar 1711 a nobili quodam Polono in lucem emissa. Irenopolis (typisk Alithophili) u.å. (1711) Lille 4. (ca. 190x150 mm). (44) s. Snittet. Marmoreret rygliste. Lidt brunet.
Gustaf Henrik von Müllern (1664-1719) var en svensk embedsmand, finanskansler 1710-1714. Von Müllern tilhørte den kancellistav, der var med Karl XII i felten, blev 1708 forfremmet til kanslerråd og statssekretær for udenrigsanliggender og forestod efter slaget ved Poltava (1709) den kongelige brevveksling i stedet for fangen. Carl Piper. I 1710 blev han udnævnt til kansler og baron. Under Karl XIIs ophold i Tyrkiet fik von Müllerns aktiviteter stor betydning, idet han forestod de udenrigspolitiske ekspeditioner og optrådte som hovedorganet for kongens testamente herom. Ved kalebassen i Bender (1713) blev han fanget, men var den første, der blev løsladt, og var i Demotika en af de få, som Karl XII omgav sig med. Da kancelliet blev omorganiseret i 1714, blev han repræsentant i den første udenlandske ekspedition. Han forlod Tyrkiet samtidig med kongen (oktober 1714), men kom først til Stralsund i begyndelsen af 1715. Der var han en af dem, der gennem sine optrædener fik kongen til at gennemføre rejsen hjem til Sverige, mens der endnu var mulighed. Men fra dette tidspunkt gav Karl XII i stigende grad sin tillid til Georg Heinrich von Goertz, og snart havde von Müllern ikke engang den samme betydningsfulde stilling hos Karl XII som før. von Müllern personligt havde dog et godt forhold til Goertz. Ved fredsforhandlingerne i 1718 viste von Müllern sig mere tilbøjelig til at slutte fred med kong George af Storbritannien, mens Goertz foretrak fred med Rusland. Goertz mente endda, at det var von Müllern, der bar hovedskylden for kongens negative svar vedrørende freden med Rusland, som Goertz dog ikke anså for endelig.
+ Glaubhaffte und jüngste Nachricht von des Königs i Schweden Zustand i Bender. Uden sted og årstal (1713).
Lille 4. (ca. 190x150 mm). (16) s. Snittet. Marmoreret rygliste. Lidt brunet. 2 værker Dette såkaldte flyveskrift er blevet udførligt diskuteret af Barbara Windhuis, Untersuchungen von Komminikationsstrukturen an gewältchen Flugschriften zum Großen Nordischen Krieg (1700-1721), 2013, pp. 160-164. Hun har selv valgt det som forsidebillede.
Se katalogtekst.
Har du noget lignende, du vil sælge? Få en gratis vurdering!
(MÜLLERN, GUSTAF HENRIK VON):, Annotata ad Manifestum Caroli XII. Suecorum Regis, sub dat. Benderae a. 28. januar 1711 a nobili quodam Polono in lucem emissa. Irenopolis (typisk Alithophili) u.å. (1711) Lille 4. (ca. 190x150 mm). (44) s. Snittet. Marmoreret rygliste. Lidt brunet.
Gustaf Henrik von Müllern (1664-1719) var en svensk embedsmand, finanskansler 1710-1714. Von Müllern tilhørte den kancellistav, der var med Karl XII i felten, blev 1708 forfremmet til kanslerråd og statssekretær for udenrigsanliggender og forestod efter slaget ved Poltava (1709) den kongelige brevveksling i stedet for fangen. Carl Piper. I 1710 blev han udnævnt til kansler og baron. Under Karl XIIs ophold i Tyrkiet fik von Müllerns aktiviteter stor betydning, idet han forestod de udenrigspolitiske ekspeditioner og optrådte som hovedorganet for kongens testamente herom. Ved kalebassen i Bender (1713) blev han fanget, men var den første, der blev løsladt, og var i Demotika en af de få, som Karl XII omgav sig med. Da kancelliet blev omorganiseret i 1714, blev han repræsentant i den første udenlandske ekspedition. Han forlod Tyrkiet samtidig med kongen (oktober 1714), men kom først til Stralsund i begyndelsen af 1715. Der var han en af dem, der gennem sine optrædener fik kongen til at gennemføre rejsen hjem til Sverige, mens der endnu var mulighed. Men fra dette tidspunkt gav Karl XII i stigende grad sin tillid til Georg Heinrich von Goertz, og snart havde von Müllern ikke engang den samme betydningsfulde stilling hos Karl XII som før. von Müllern personligt havde dog et godt forhold til Goertz. Ved fredsforhandlingerne i 1718 viste von Müllern sig mere tilbøjelig til at slutte fred med kong George af Storbritannien, mens Goertz foretrak fred med Rusland. Goertz mente endda, at det var von Müllern, der bar hovedskylden for kongens negative svar vedrørende freden med Rusland, som Goertz dog ikke anså for endelig.
+ Glaubhaffte und jüngste Nachricht von des Königs i Schweden Zustand i Bender. Uden sted og årstal (1713).
Lille 4. (ca. 190x150 mm). (16) s. Snittet. Marmoreret rygliste. Lidt brunet. 2 værker Dette såkaldte flyveskrift er blevet udførligt diskuteret af Barbara Windhuis, Untersuchungen von Komminikationsstrukturen an gewältchen Flugschriften zum Großen Nordischen Krieg (1700-1721), 2013, pp. 160-164. Hun har selv valgt det som forsidebillede.
Se katalogtekst.
Har du noget lignende, du vil sælge? Få en gratis vurdering!