6164. Andrées polarekspedition - 2 dagbøger Axel Stake.

ANDRÉES POLAR EKSPEDITION - AXEL STAKE'S TO TIDLIGERE UKENDTE DAGBOGER 1896 og 1897.

To håndskrevne dagbøger, den første dateret 6/6 - 28/8 1896 og den anden 16/5-24/7 1897. Dagbøgerne er upublicerede, indtil nu ukendte for forskning og har været i Axel Stakes overlevendes besiddelse. Disse omfattende dagbøger giver med deres åbenhed og detaljerigdom et nyt og hidtil ukendt perspektiv på ekspeditionens forberedelse og afgang og udgør en vigtig brik i puslespillet i André-ekspeditionens gåde.

Begge i 4. (ca. 200x170 mm. og 210x175 mm.). (1), 110, (30, blank), 1 sider, (78) sider.
1896 - slidt sort stofhæfte med håndskrevet titelmærke på foromslaget ("No 12 Staake III") og røde udklip. Ryggen er meget slidt, titeletiket med let papirtab, indsats generelt i god stand med enkelte pletter, det ene blad lidt løst. Skrevet med blyant og lilla farveblyant.
1897 - slidt halvkugleformet bind med håndskrevet titelmærke på foromslaget ("Axel Staake 97") og marmorerede omslag og snit. Ringbind med overfladeridser, indstik i god stand bortset fra 4 blade revet ud midt i dagbogsnotatet 11. juli og næste side stærkt overstreget med blyant (men der mangler intet i teksten). Skrevet med blyant.

Axel Stakes (1868-1901) to dagbøger om S. A. Andrées polarekspedition. Stake var brintingeniøren ansvarlig for at fylde ballonen Örnen under både den afbrudte ekspedition i 1896 og ekspeditionen i 1897.
Dagbogen, der blev skrevet under ekspeditionens første sommer i 1896, dækker 112 sider og begynder den 6. juni ombord på skibet Jomfruen med ordene "Kaptajn Zachau gør et ubehageligt indtryk på mig, han virker ond, fuld og overfodret". Denne åbenhjertighed er konsekvent for begge dagbøger. Stake viger ikke tilbage for ærligt og grundigt at beskrive sine jævnaldrendes fejl og mangler. Foruden hans detaljerede beretninger om begivenheder under ekspeditionen indeholder dagbogen også separate, mere eller mindre detaljerede, personportrætter af 18 af medlemmerne af denne første ekspedition.

Efter godt to uger på havet ankommer Jomfruen til Danskön den 22. juni. Stake skriver: "Da der ikke blev fundet noget passende sted ved Amsterdam-øen, blev en båd sendt ud for at lægge et sundt i Danskön. Foran Pikes hus var der dybt nok og det blev besluttet at ballonhuset skulle rejses der”. Dagen efter går Stake i land ved Danskön og samme aften fejres midsommer på dækket: "Det var ret ejendommeligt at fejre midsommer på denne måde". Der opstår tidligt samarbejdsvanskeligheder mellem ekspeditionens medlemmer, og Stake er særligt forstyrret af Andrées opførsel. Mange og tilbagevendende er episoderne, hvor han beskriver ham i et ugunstigt lys. Stake skriver, at Andrée ved flere lejligheder "viste sig ekstremt mærkelig" ved at bebrejde de andre alt fra, hvordan de bruger økser til, at en isbjørnejagt Stake deltog i var for vovet og "ikke blev udført med et videnskabeligt formål". Stake tilføjer: "Ordene lyder uskyldige, men tonen..." Stake bruger den første tid på øen med at bygge ballonhuset og derefter bygge pumpen, der skal bruges til at fylde ballonen. Arbejdet foregår ofte i hård vind og snefald, og det lettes ikke af vedvarende samarbejdsvanskeligheder. Den 7. juli, samme dag som arbejdet med pumpen begynder, ender Stake i et skænderi med Sjölander, som behandler ham med "ubskøne ord af den groveste natur". Stake fortsætter med at arbejde i løbet af dagen, men konflikten fortsætter ud på aftenen: "Da klokken var 6, bad jeg Sjölander i overværelse af arbejderne om at undskylde. Da han hånende nægtede, gav jeg ham en god ørefil. Resultatet var, at jeg kom i slagsmål med manden. Noget, jeg ikke har gjort i mange år«. Den 20. juli skriver Stake "[om] morgenen begyndte arbejdet med klargøring af brintapparatet" og tre dage senere, den 23. juli, begyndte arbejdet med at fylde ballonen: "I dag kl. 14 begyndte opfyldningen af ballonen. . Strindberg kom ned til mig og fortalte mig, at fyldet ville begynde. Så skete det. Men han havde misforstået Andrée, og resultatet var, at sidstnævnte herre stod på Jomfruens dæk og overstemte mig - der var på land - med vrede. Han fik herefter at vide af Strindberg, at fejlen ikke var min, men havde ikke så meget finesse, at han undskyldte sin opførsel”.

Den 14/8 skriver Stake en længere beskrivelse, elleve sider, om den begivenhedsrige dag, hvor Fridtjof Nansens skib Fram ankom til Danskön på vej hjem efter sin polarekspedition. Efter mange ture og den langsomme erkendelse af, at ekspeditionen ikke vil kunne gennemføres denne sommer, bliver brintapparatet demonteret den 17. august og to dage senere bringes ballonen endelig ombord igen. Dagbogen slutter den 28. august, dagen før Jomfruen når havnen i Göteborg.

Dagbogen, der blev skrevet under ekspeditionens anden sommer i 1897, dækker 78 sider og begynder den 16. maj med, at Stake og andre ekspeditionsmedlemmer forlader Stockholms hovedbanegård til lyden af en stor gruppe mennesker, der hepper på polarforskerne. To dage senere går de ombord på skibet Svensksund, efter at Stake tidligere samme dag havde anskaffet nye plader til hans kamera. De ankommer til Danskön den 30. maj, hvorpå Stake bemærker, at ballonhuset, de forlod den foregående sommer, er i dårlig stand med næsten knækkede bjælker. Han går straks i gang med arbejdet på brintmaskinen, og det varer ikke længe, før sidste sommers konflikter genoptages. Stake skriver den 9. juni, at "Andrée er i dårligt humør over at spilde tid". Sankthansaften skriver han "[arbejdet slutter kl 12 i dag. Naturligvis går Andrée rundt og bander over "djævelens" helligdage. Kan han så aldrig forestille sig, at helligdagene også har en anden betydning end den religiøse. Det giver folk mulighed for at hvile, og ikke mindst være sig selv en dag. to". Aftenen slutter dog muntert af med champagne i anledning af både sankthansaften og ballonfyldning og Strindbergs violinspil "langt ud på natten".

Arbejdet skrider frem, og den 28. juni registrerer Stake, at Strindberg er begyndt at færdiggøre den pakning, han vil bringe i ballonen. Strindberg pakker blandt andet et spil kort, hvorpå Stake spørger, om de har tænkt sig at spille kort under ballonturen, hvortil Strindberg svarer "[nej], hverken Andrée eller. Fränkel spiller (Fränkel spiller dog). Men vi har dækket når vi kommer til Sibirien, det er godt at bestikke en russisk embedsmand med det”. Den 1. juli oplyser Stake, at han og Andrée endnu en gang havde en konflikt, denne gang vedrørende fotograferingen af ballonens vejning. Stake skriver om episoden, at "[Jeg] næsten aldrig i mit liv er jeg løbet ind i så raseri som ved denne lejlighed. [...] Jeg gik med ham i et år uden løn og levede som en sømand. På andet år har jeg et tillæg, som mere eller mindre dækker mine udgifter. Dette er takken. [...] Jeg undgik manden resten af dagen”.

Den 11. juli, dagen for Ørnens Himmelfart, åbner Stav en seks-siders beretning om denne historiske dag med ordene: "Vågnede forfrisket efter 10 timers søvn, da Strindberg, der var på meteorologisk vagt, kom ind og sagde der. var en sydlig vind. Nyheden interesserede mig ikke så meget - for jeg troede, jeg vidste, hvordan det ville blive - og jeg sagde derfor i en meget ligegyldig tone "Åh, det bliver jo ikke nogen tur". Det irriterede Strindberg lidt, og han sagde 'vent du skal se, jeg skal nok klare den ting'. Hvorpå han forsvandt gennem døren. Han gik så hen til Andrée og fik lov at komme i land for at se vindens fart uden for ballonhuset. På hjemturen hørte jeg Andrée sige, at han ikke kunne beslutte sig for at tage af sted, fordi vinden var for kraftig, og han ville ikke risikere ballonen. Du skulle vente et par timer mere. Jeg tog tøj på, gik til morgenmad og spiste roligt. For mit vedkommende tænkte jeg ikke et øjeblik på, at der ville være nogen afgang den dag [...] Ved 10-tiden gik Strindberg, Andrée og Frænkel i land og da de kom tilbage holdt de tre førnævnte sammen med Swedenborg et koncil af krig. Ved dette besluttede man at forlade gennem Strindbergs energiske indstilling. Andrée blev alene med de andre og måtte overgive sig [...] 3/4 af 11 begyndte arbejdet og præcis 1/2 3 gik ballonen [...] Så snart ballonen rejste sig, udstødte Andrée nogle uhørlige ord. [...] Et øjeblik efter at ballonen var rejst, ramte den pludselig vandet, så...”. Denne ufuldstændige sætning efterfølges af spor af fire afrevne blade og en side med overstregede noter. Dagbogen genoptages herefter under overskriften "Fortsættelse af dagbog" med afslutningen af forrige sætning: "en del af gondolen kom ind. I det øjeblik rystede alle, og der var dødsstille...". Siden med den overstregede tekst er til dels svær at læse, men ser ud til at være et udkast til eller kopi af et brev skrevet af Stav. Teksten på denne side består af to separate afsnit, hvor det øverste ender med "Salve!" og under Axel Stakes underskrift. Man kan selvfølgelig kun spekulere i, hvad der oprindeligt var indeholdt i disse udrevne sider, men med teksten, der fortsætter, hvor den slap, og den overstregede tekst ser ud til ikke at være relateret til dagens noter, giver det indtryk af, at Stake brugte disse sider ved en tidligere lejlighed for noter, og at der ikke mangler noget for den aktuelle dag.

Stake fortsætter så: ”Årsagen til at ballonen gik ned i vandet var, at slæbelinerne gjorde modstand, da ballonen som følge heraf blev kastet mod vandet. Så slap alle 3 slæbelinerne fra ballonen, da den rejste sig igen. Denne begivenhed var på ingen måde en overraskelse for mig. Da vi fyldte de små balloner, sagde Norselius, at Andrée aldrig kunne få trækliner med sig, som de var lagt ud - nemlig først fastgjort til gondolen og derefter bragt direkte ned til stranden [...] To gange hørte vi Andrée råbe i sin personsøger, men ingen kunne forstå, hvad han sagde, det handlede nok om træklinen". Efter at de tre ekspeditionsmedlemmer er forsvundet ud af syne, spiser de resterende medlemmer en festlig middag om bord på Svensksund, hvor de skåler for deres lykke.

Den 13. juli helliger Stake sig til at søge efterretninger fra Strindberg på Amsterdam-øen. Han finder ingen af disse, men bl.a. dele af ballastreb. Senere på eftermiddagen går han ombord på Svensksund på hjemturen. Den 27. juli vender Stake endelig tilbage til Gøteborg og på sidste side i dagbogen noterer han: ”Ja, nu er rejsen slut. Det store eventyr er afsluttet. Nu skal jeg tilbage til den usunde fabrik, snavsede gader og mennesker, som jeg ikke har sympati for [...] Jeg længes allerede tilbage til den store ro, de store vidder, de høje bjerge og den hvide sne”.

Dagbøgerne vil være underlagt eksportforbud.

Herkomst: Axel Stake (1868-1901), kemiingeniør, der designede og drev brintmaskinen, der blev brugt til at fylde S. A. Andrées ballon før den skæbnesvangre rejse til Nordpolen i 1897, ved arv inden for den nuværende ejers familie.