322. JOHN BAUER. Eventyr pige.

JOHN BAUER 1882-1918 Sagoflickan Signeret og betitlet på bagsiden 'John Bauer: Sagoflickan'. Tusch og akvarel på papir, 149 x 156 mm.

Papiret er foldet på alle sider på bagsiden, 54 mm. på oversiden og c. 10 mm. på andre sider. På den større fold har Bauer tegnet dyrefigurer, en sprutende hval samt (?) heste PROVENIENS Gave fra kunstneren til hans ældste bror Hjalmar Bauer (1874-1949), givet af ham til Bernt Vilhelm Lindskog (f. Jönköping 1902), generaldirektør ved Patentkontoret, i 1959 donerede Lindskog omkring 25 værker af Bauer til Jönköpings museum Privat samling Finland UDSTILLET Trollbunden. John Bauer og den magiske natur, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 5. september 2020-23. maj 2021, katalog nr. 64 LITTERATUR Prins Eugens Waldemarsudde, Trollbunden, 2020, side 291, illustreret helside i farve side 279 Studie til værket John Bauers ikoniske Eventyrpigen" fra 1912 (Privat eje) (G. Lindqvist, John Bauer, 1979, s. 35 illustreret) (fig. 1). "Eventyrpigen" blev også udført som træsnit i 1914 (fig. 2). John Bauer fremførte tre variationer af dette emne, som spænder over hele hans aktivitetsperiode, "Eventyrprinsessen", "Eventyrpigen" og "Freya". Hans kone Ester, født Ellqvist, har fungeret som rollemodel for dem alle.

"Eventyrprinsessen" blev tilføjet i sommeren 1904 på Tjockö i Stockholms skærgård. Ester Ellqvist, hans studiekammerat og kæreste, som han giftede sig med i 1906, ses stå i profil på en lavabeklædt klippeflade med en birkeskov i baggrunden mod en blå himmel med solbeskinnede skyer, klædt i en fodlang kappe med en rød kappe hængende over hendes skuldre og ryg og med en liljekonvall i brystbåndet. Maleriet er ikke et portræt af Ester Ellqvist men idealbilledet af kvinden, som John Bauer ville se hende, ren, uskyldig og ophøjet som en utilnærmelig valkyrie. Hendes monumentale skikkelse og hendes blik hvilende i en ukendt afstand er gudindens. I begyndelsen af 1905 lavede John Bauer det endelige maleri efter den friskere og mere spontane skitse (Jönköping Museum, oliestudie i privat eje) (fig. 3).

Den næste version om emnet, og den mest berømte, er "Sagoflickan" fra 1912. Maleriet har uden tvivl lånt træk fra Esters profil, men Bauer maler ikke længere sin kone undtagen i overført betydning. På trods af dette, da Bauer udstillede maleriet på udstillingen i 1913 i Konstnärshuset i Stockholm, kaldte andre kunstnere det "Brystbillede af fru Bauer" (G. Lindqvist, John og Ester, 1991, s. 74). Den stolte eventyrpige har fået en monumental form og afstanden til hendes ophøjelse er mindst lige så stor som i "Eventyrprinsessen". "Eventyrpigen" ses siddende med bar overkrop på en stor grå sten højt over et nordisk skov- og sølandskab mod skumringen. Hun er smuk og livlig med langt, gyldent hår - en model for prinsesserne, der ses i Bauers kunst i de kommende år. Betoningen af landskabet og pigens sensuelle positur og udtryk fremkalder billedet af en dragende skovråhed.

I 1917 udførte han for Karlskrona pigeskole sin sidste version af emnet, et stort maleri, der forestiller Freja, den nordiske gudinde for kærlighed og frugtbarhed, i dag overført til Blekinge amtsmuseum (Lindqvist, op. cit., illustreret s. 118) (fig. 4) (et oliestudie i Jönköping Museum og et i privat eje, solgt på auktion i 2007). Bauer har igen brugt "Eventyrpigen" med sin bare overkrop og lange hængende blonde hår, men denne gang har han pigen siddende med benene indbydende brede og brystet skjult af et løst draperet tøj. I lighed med "Eventyrpigen" ses Freja siddende på en stor grå sten højt over et nordisk skov- og sølandskab. I modsætning til de sarte kvindeskikkelser i "Eventyrprinsessen" og "Eventyrpigen" er "Freja" blevet en kraftfuld figur med brede skuldre. Freya udtrykker en tung sanselighed og vitalitet, og Bauer har her formået at bevare følelsen af livsmoder og urkraft på trods af linjernes renhed og den dekorative stilisering.