THEODOR KITTELSEN. Et sjældent dyr.

monteret litografisk farvetryk fra mappen: "Har dyr sjæl?" uden årstal (1894) Ernst Bojesens Kunstforlag, Kjöbenhavn. . 145 x 185 mm (arkstørrelse 243x317mm) Dette eksemplar er fra planchværket, der udkom i 1894. året efter bogudgaven.

Har dyr sjæle? er titlen på en serie på 22 pen- og akvareltegninger, som Theodor Kittelsen (1857-1914) skrev og tegnede i efteråret 1893. Det var en bestilling fra det dengang førende udgiver af julehæfter og humorblade i Danmark, Ernst Bojesen, og det første oplag udkom som tavlebog året efter. Set i bakspejlet, Har Dyrene Sjæl? blevet løftet op i litteraturen om Kittelsen som et af hans hovedværker i hans humoristiske og satiriske tegneserieproduktion. Ikke desto mindre ses Kittelsens humoristiske og satiriske kunst som en sekundær parallel til hans øvrige nationale, lyriske kunst- og illustrationsværker, og de er også mindre kendte. Dette speciale fokuserer på denne del af Kittelsens kunst. I Kittelsens humoristiske fremstilling kombinerer han ofte fortolkningen af dyrefabler med et satirisk og legende blik på nutiden. Et hovedfokus i specialet er belysningen af, i hvilket omfang de humoristiske elementer fra karikatur og billedsatire er integreret i den del af Kittelsens humoristiske produktion, hvor han bruger dyr. Det diskuteres også, i hvor høj grad hans makabre personificeringer af naturen er udtryk for et tilbagetog fra civilisationen. De humoristiske dyreproduktioner i Har Dyrene Sjæl? analyseret med dette i tankerne. Centralt i specialet er en gennemgang af tilblivelsen og en analyse af tegningerne i Har Dyrene Sjæl? . Kittelsen er i stand til at karikere ved at bruge overdrivelse, afmaskering og groteske figurer som redskaber. Gennem tekst og billeder giver han små dyr en satirisk og ofte selvironisk dimension, der falder ind under en karnevalistisk tradition for satire og karikatur. Her bruges ofte en konvention fra fabeltraditionens dyretyper og karakteristika. I Har dyr sjæle? I er de kravlende insekter; frøer, firben, mus, småfugle, snegle, tudser, fluer og græshopper. Traditionelt har mennesker gennem århundreder i fabler, eventyr og samfundskritiske karikaturer givet så dyre negative karaktertræk, en negativ symbolik. Det ser vi også hos Kittelsen i hans måde at bruge groteske og grimme figurer til at skabe en komisk effekt. Insekter og andre små væsner bruges også i den moderne jugendstil. Typisk her er brugen af utraditionelle elementer hentet fra naturen, og fokus på det, der dengang blev betragtet som frækt. Dette er også diskuteret i specialet. Ved at fokusere på Kittelsens humorproduktion, især Har Dyrene Sjæl? hvor han bruger antropomorfe fremstillinger, kan man få en bedre forståelse af denne mindre kendte del af hans produktion. Opgaven er også et bidrag til norsk billedsatire og karikaturhistorie (Tina C Jensen).