BRAUN/HOGENBERG, Vesontio, 1623.

Georg Braun (1541-1622)/Frans Hogenberg (ca 1535-1590), "Vesontio Se Quanorum Gallis Besanson Germanis Byzantz", graveret og håndkoloreret byprospekt af Besançon fra "Civitates Orbis Terrarum", 1623, latinsk tekst
Plade: 36 x 49,6 cm.
Ark: ca 40,2 x 52,3 cm.

LITTERATUR: Koeman 473 [41:1.2], 1623.

Byen Besançon, set i fugleperspektiv, blev grundlagt i en bugtning af floden Doubs og spillede en vigtig rolle under Romerriget, dengang under navnet Vesontio. I middelalderen lykkedes det byen at bevare sin betydning og øge sin status som en kejserlig by i det Hellige Tysk-Romerske Rige. I 1600-tallet var regionen, som nu er Franche-Comté, skueplads for adskillige kampe, og Besançon blev først en del af Frankrig i 1678.

Kobberstikket blev oprindeligt publiceret i den første atlas over byer, "Civitates Orbis Terrarum", som også er et af den moderne æras vigtigste geografiske og kartografiske værker. Hovedudgiver var Georg Braun, en tysk teolog, som sammen med videnskabsmænd og kirkefolk skrev de latinske tekster med information om historie, geografi, arkitektur, økonomi og kultur for forskellige regioner.
Flere af prospekterne blev tegnet af den flamske kunstner Joris Hoefnagel (1542-1600). Han foretog en lang rejse gennem Europa mellem årene 1561-1567 for at studere byer og skikke i forskellige regioner. Et område, der vakte stor interesse, var Andalusien, hvor han opholdt sig i årene 1563-1565.
Værket er en vigtig historisk kilde til den moderne byplanlægning og suppleret med fugleperspektiver over byer og deres omgivelser. Det første bind blev publiceret i 1572 i Köln, og værket kom til sidst til at bestå af 6 bind med over 500 illustrationer, der blev publiceret over et tidsrum på 45 år. Atlasen indeholder prospekter over forskellige byer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Asien og dele af Amerika. De ikke-europæiske byer udgør kun et dusin, hvilket afspejler den meget begrænsede viden, man havde om geografien uden for Europa i 1500-tallet. Mange kendte geografer og kartografer samarbejdede om værkets tilblivelse. Central for tilblivelsen var Frans Hogenberg (1535-1590), flamsk/tysk maler og gravør, som graverede størstedelen af bybillederne i "Civitates Orbis Terrarum”.
Efter Frans Hogenbergs død blev pladerne opbevaret i Köln som arv til sønnen Abraham Hogenberg. Da Abraham gik bort i 1653, blev pladerne solgt til Johannes Janssonius, som i 1657 begyndte at publicere atlasen med byprospekterne igen. Nu i otte bind og i en helt revideret form. Illustrationerne blev arrangeret efter land, og et stort antal nye graveringer var blevet tilføjet værket, samtidig med at forældede billeder blev udeladt. Efter Janssonius' død i 1664 arvede sønnesønnen, Johannes Janssonius van Waeseberg, pladerne, og han brugte i sin tur en del af disse til en atlas, der udkom i 1682. 1694 blev pladerne erhvervet af den produktive forlægger Frederick de Wit, som organiserede en ny udgave, der også blev suppleret med yderligere graveringer. Ved århundredeskiftet 1700 var pladerne ejet af forlæggeren Pieter van der Aa (1659-1733), som udgav atlasen i 1729. Den består i sin tur af en blanding af aftryk fra pladerne fra 1500- og 1600-tallet. Til sidst blev pladerne (med de Wits adresse) erhvervet af forlaget Coven & Mortier (virksomheden blev drevet fra 1721 til omkring 1862).
De forskellige udgaver, der er trykt, og de mange reproduktioner af billederne fra "Civitates Orbis Terrarum" viser, hvilken gennemslagskraft dette værk havde over en meget lang periode. Udover den historiske og videnskabelige betydning besidder værket og billederne i sig selv en stor kunstnerisk værdi, og som endnu i dag både tiltrækker specialiserede samlere såvel som passionerede kunstelskere.