HONDIUS, Tartaria, 1611-1612.

Jodocus Hondius I (1563-1612), "Tartaria", graveret og håndkoloreret kort over Rusland og Sibirien ("Tartaria") samt det vestlige Rusland ("Moscovia"), Amsterdam 1611-1612, latinsk tekst.
Plade: 34 x 49,3 cm.
Ark: ca. 39,2 x 54,2 cm.

LITTERATUR: Koeman 8050:1A.

Kortet viser også Kina ("Chinae Regni Pars"), Korea, dele af det østlige Europa og en del af det vestlige Nordamerika. Beringsstrædet benævnes "Anian Fretum" (Anians stræde). Den kinesiske mur afbildes gennem forskellige bjergmassiver og ledsages af en lang tekst på latin: "Murus quadringentarum Lecuarum inter montium crepidines a Rege Chinae contra irruptiones Tartarorum extructus." (da: En mur på fire hundrede mil [leucas] bygget blandt bjergryggene af Kinas konge mod tatarernes indtrængen).
En kuriositet er Korea gengivet som en ø snarere end en halvø. Japan er ikke afbildet. Novaja Zemlja afbildes baseret på Willem Barentsz' opdagelser og med beskrivende tekst: "NOVA ZEMBLA quæ lustrari à Guilielmo Barentsono Hollando et alijs anno 1594.95.96 coeptis, nomine Illustrißimorum Ordinum Inferioris Germaniæ. Sine vero N. Zembla hoc est terra nova) continens ab Oriente, necne, etiamnum incertum est: etiamsi quidam satis inconſultè huius partem Borealißimam Promontorium Tabin Plinio esse affirment." (da: NOVA ZEMBLA, som begyndte at blive udforsket af hollænderen Willem Barentsz og andre i årene 1594, 95, 96, på vegne af Nederlandenes mest berømmelige stænder. Hvorvidt det sande Novaja Zemlja (det vil sige nyt land) er sammenhængende fra øst, er stadig usikkert; selvom nogle ganske overilet hævder, at den nordligste del af det er Tabin-forbjerget nævnt af Plinius. Inkluderer symboler for byer, bjerge og skove.).
I nederste højre hjørne den dekorative titelkartouche. Til venstre på kortet afbildes to mænd, en tatar og en samojed. Øverst på kortet to tatarer ved et telt med kvæg. I nederste venstre hjørne, ved siden af kartouchen med skalaen, endnu en kartouche med en hilsen fra Jodocus Hondius selv: "Iodocus Hondius lectori salutem. In hac Tartariæ descriptione omnem adhibuimus diligentiam ut regiones nuper ab Anglis vel à Belgis alijsve detectæ suo quæq; loco haberentur, quanvis mihi ipfi non satisfecerim, quis enim vafum illud et incognitum regnum verè describet? at ut possumus dum ut volumus non licet. vlti; dum melius quoddam." (da: Jodocus Hondius hilser læseren i denne beskrivelse af Tartaria; vi har udvist al flid, således at de regioner, der for nylig er opdaget af englænderne eller hollænderne eller andre, er placeret på deres rette steder, selvom jeg ikke selv er tilfreds; for hvem vil sandfærdigt beskrive det enorme og ukendte rige? Men vi gør, hvad vi kan, da vi ikke kan gøre, som vi vil. Vi håber på noget bedre.).

Familien Hondius' virksomhed blev grundlagt af Jodocus Hondius (I, den ældre, 1563-1612), som en af sin tids mere navnkundige gravører. Han er kendt for samarbejder med flere fremtrædende kartografer og udgivere i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Han voksede op i Gent og kom i lære som instrumentmager, kortgravør samt fremstillede glober. I 1584 flygtede han fra de religiøse uroligheder, der skyllede over Nederlandene, og opholdt sig nogle år i London. Omkring 1593 vendte han tilbage for at etablere sig i Amsterdam. I årene i London kom han i kontakt med førende videnskabsmænd og geografer. Han graverede kort til "The Mariner's Mirrour", den engelske udgave af Waghenaers søatlas. Uden tvivl bidrog hans tid i London til at give ham et vigtigt netværk og international berømmelse. I 1604 købte Hondius pladerne til Mercators Atlas, som trods sin kvalitet aldrig var lykkedes med at konkurrere med den konstante efterspørgsel på Ortelius' "Theatrum Orbis Terrarum". For at gøre Mercators Atlas mere konkurrencedygtigt tilføjede Hondius yderligere omkring 40 kort. Fra 1606 blev den udvidede udgave publiceret på flere sprog, stadig under Mercators navn, men med sit eget navn som udgiver. Disse udgaver er blevet kendt som Mercator/Hondius Atlas, og kortene blev også graveret om i et mindre format og publiceret som "Atlas Minor".
Efter Jodocus Hondius den ældres død i 1612 blev arbejdet med de to atlas (folio og minor) fortsat af hans to sønner Jodocus Hondius (II, 1594-1629) og Henricus Hondius (1597-1651), samt fra 1628 også i samarbejde med Johannes Janssonius (1588-1664). I alt blev der publiceret knap 50 forskellige udgaver fra 1606 og frem, med et stigende antal kort, samt på flere europæiske sprog.